Sponsor 2016

Sponsorernes betydning

Uden sponsorerne havde vi aldrig nået i mål med Fanø Marathon 2015 på det niveau som det lykkedes os, at fuldføre det med. Der har været stor opbakning fra det lokale erhvervsliv og fra andre, som kunne se ideen med formålet. Vi siger tusind tak til jer alle.

 

Fanø Bryghus leverede øl til Fanø Marathon

Fanø Bryghus leverede øl til Fanø Marathon på løbsdagen til STOR glæde for de mange øl entusiaster, som der var blandt deltagerne, selvom de skulle have øl klar til de 10.000 deltager, som i denne weekend har været til strikkefestival. Vi siger TUSIND fordi, at dagen blev fuldendt med øl og mad fra Fanø. Der var næsten en øl til alle, men med opfordring til, at dele med en ven. Lige i tråd med løbets formål. 

Tjæreborg Handelscenter ved Karina Christensen

Tjæreborg Handelscenter ejes og drives af Karina Christensen, som giver en service, man vist kun ser i de små samfund. Her minder Fanø og Tjæreborg måske om hinanden. Fællesskab og sammenhold på et lidt andet plan end den vi dyrker ved vores løb. Jeg har en liste så lang over episoder, som jeg kan huske tilbage på, hvor hendes service går langt ud over det forventede. Hun er omsorgsfuld over for sine kunder og hun justerer hele tiden sit varesotiment i forhold til kundernes behov. Og hvis I kender hestefolk, så ved I, at det ikke er helt en så let opgave. Karin har givet udstyr til opmærkning af ruten.

TEMPO Spar på Fanø fuldender ringen af sponsorater

Så fuldender TEMPO Spar ringen af lokale sponsorer med sit tilsagn til Fanø Marathon 2015. Et sponsorat, som vi er særlige glade for, da det vækker gode minder. Da Jesper og jeg mødte hinanden i det helt unge år boede Jesper på Fanø, og jeg kom fra Billund. Vi handlede altid ind i Tempo. Det har altid været hos Tempo, hvor vi hentede de gode rundstykker, kage og andre indkøb. Turen gik altid til Tempo, når vi skulle hygge os.  

 

Zebla giver præmier til Fanø Marathon 2015

Vi har fået nogle rigtige lækre produkter fra Zebla Sportsvask som præmier. Da vi er mange løbere og hjælpere, vil vi prøve at fordele produkterne på et anderledes måde. Det finder I ud af på dagen. 

Hvorfor bruge Zebla?

  • Fjerner svedlugt i sportstøj eller sko med vask eller spray
  • Bevar dunens kvaliteter med dunvask
  • Bevar imprægneringen i overtøjet med vask eller spray
  • Uldvask med lanolin forlænger levetiden på uldtøj
  • Dansk produceret kvalitetsprodukter

Slagter Christiansen som sponsor

Vi har netop fået en mail fra Henrik og Rikke, som ejer Slagter Christiansen på Fanø og det fuldender vores projekt om at giver jer "et bid af Fanø". Det er vi utrolig glade for, da det er med stolthed, at vi viser vores område frem. I kan glæde jer til at smage af specialiteterne og se den flotte butik, som I løber forbi i den sidste del af ruten. 

Om Slagter Christiansen
To gange har indehaverne Rikke og Henrik Christiansen fået prisen som Danmark's bedste slagter, og utallige priser er det blevet til både i ind- og udland for deres fantastiske pølser som de laver i mange varianter. 
Ikke noget at sige til at mange esbjergensere regelmæssigt tager færgen til Fanø for at hente deres yndlingsprodukter. Og tit er Fanø Slagteren det sidste stop inden turisterne kører på færgen tilbage til fastlandet. Der skal nemlig fyldes op med favoritpølserne. 

Rikke og Henrik Christiansen har haft Slagterforretningen på Fanø siden 1994. Begge er uddannede slagtere og butikken har 12 ansatte. Specialiseringen er omkring fremstilling af kvalitetsprodukter, hvor råvarer og gamle håndværkstraditioner kommer i første række. Som fjerde generation i slagterfaget, har de gjort det til deres mærkesag at videreføre familiens håndværksmæssige kunnen og stolthed i alle deres fantastiske, hjemmelavede produkter.

Deres kreaturer kommer fra FRILAND kødkvæg (anbefalet af dyrenes beskyttelse). 

Kosan Gas a/s ny sponsor

Fanø Marathon er blevet kontaktet af Kosan Gas, som gerne vil sponsorere løbet efter at have læst om projektet på vores hjemmeside. Det er vi meget, meget glade for, og det er med til at gøre det ekstra sjovt at arrangere og arbejde med projektet.

I løbsområdet stiller vi en pavillon op, hvor vi blandt andet griller pølser fra Slagter Christiansen på gasgrill. Det håber vi vil være med til at fuldende dagen med stemningsfuld hygge og fællesspisning med ”en bid af Fanø”.

En stor TAK til Kosan Gas for jeres sponsorat, og fordi I har været med til at fylde vores motivationsbarometer helt op.

Året rundt med Kosan Gas Forår i haven, sommer på terrassen, efterår i værkstedet, vinter foran pejsen og madlavning hele året. Kosan Gas tilbyder gasudstyr, så du er godt forberedt til alle årstider.

 Klik for at se indstillinger

Fanø Marathon 2015 og Ventilen støtter i fællesskab

Fanø Marathon og Ventilen har netop indgået samarbejde med henblik på, at skabe fokus på ensomhed blandt unge i alderen 15-25 år samt udbrede budskabet om, at der er brug for frivllige til organisationer, som Ventilen, der gør et stort stykke arbejde efter normal arbejdstid. Mød 21 årige Casper og 2 andre fantastiske frivillige fra Ventilen til løbet, hvor de vil stå og passe ét depot. De vil sørge godt for jer, så tag godt imod dem. I kan også møde dem efter løbet, hvor de gerne vil fortælle om Ventilen. Vi ved, at fællesskab er motivationen hos mange løbere og frivillige hjælpere, og derfor var det oplagt, at involvere Ventilen. 

Ventilen er en frivillig organisation med hovedkontor i København, der hjælper ensomme unge til at finde en vej ind i fællesskabet. Alle tilbud er drevet af unge frivillige, der sørger for at det er trygt og hyggeligt at deltage.  Vær med til at gøre en indsats overfor ensomhed blandt unge - Støt Ventilen.

 

DANIBO som sponsor

Danibo på Fanø har den 24. juli 2015 meddelt, at de ønsker at sponsorere Fanø Marathon 2015, og de udtaler, at det er en stærk ide med ét marathon på Fanø. Igen kan vi kun sig TAK samt at vi er glade for den lokale opbakning. Selvom vi endnu ikke har lavet aftaler, vil Danibo allerede nu tilbyde alle løbere en rabat på 250 kr. på slutrengøring, såfremt I lejer et sommerhus via www.danibo.dk . Vi er glade for at få "Fanøpigen" med, og vi glæder os til i samarbejde at vise jer Fanø og Nationale Parken Vadehavet.  

SuperBrugsen i Nordby på Fanø som sponsor

Det var en rigtig dejlig dag den 30/7, da der bippede en mail ind fra SuperBrugsen, uddeler Bent Madsen, om at den nye SuperBrugs i Nordby, ønsker at sponsorere Fanø Marathon, så løbere og hjælpere sikres god forplejning under løbet. Det er vigtigt, at løberne har gode vilkår under løbet, men det er også vigtigt for os, at der er nogen som bakker op om projektet og tror på ideen. Vi sender et stort tak til sponsorudvalget - vi ved, at I har gjort en stor indsats på vores vegne. Vi er meget meget glade. 

32GI Europa som sponsor

Jesper bruger selv 32GI og det var derfor oplagt at søge dem om et sponsorat, men desværre var midlerne for 2015 opbrugt, men vi blev opfordret til at søge for 2016, men heldig for os kom der nye forsyninger til events, og I kan derfor allerede i år forsyne jer med Energidrik fra 32GI til Fanø Marathon 2015. Vi har fået en super god behandling og hurtig respons.  

32Gi is concerned about the health of our customers. Our products are always designed with the consumer’s health in mind. Great care is taken to ensure that all 32Gi products are clean, simple and contain no unnecessary additives. 32Gi products contain no non-nutritive sweeteners, artificial flavours or colours. 

Rindby Supermarked som sponsor

I hele processen omkring planlægningen af Fanø Maraton 2015, har vi fundet ud af, at det er vigtigt med ét netværk for at udbrede kendskabet til Fanø Marathon, og det var sådan, at vi fik vores sponsorat fra Rindby Supermarked. Det var faktisk vores allerførste sponsorat fra Fanø, og det betød meget for os i forhold til den videre proces ligesom at det gør en glad, når man møder et venligt mennesker, som ønsker at give en håndsrækning blot pga. en fælles bekendt. Rindby Supermarked er med til at supplere depoterne med sunde sager. Tak.

 

Den første sponsor på banen Skechers

Det var en god nyhed, da vi den 10. juni fik vores første sponsor Peter Jørgensen, som forhandler Skechers sko i bl.a. Danmark. Skechers sponsorerer i forvejen Jesper med løbesko og løbetøj, og derfor var det en stor begivenhed i projektet dels af få sin første sponsor, men også at få opbakning på flere fronter. Jesper løber kun i Skechers sko uanset om han løber marathon eller ultraløb. Der er sko til ethvert formål. I kan altid henvende jer og få råd og vejledning omkring løbesko fra Skechers. Vi ser frem til samarbejdet.  

FÆRGEN som sponsor

Den 13. juli fik Fanø Marathon FÆRGEN som sponsor og samarbejdspartner både vedr. 2015 og 2016. Som løbsarrangør, er det utroligt vigtigt, at have så vigtige rammer på plads, og det er betryggende at vide, at vi i samarbejde med FÆRGEN kan tilbyde jer en god oplevelse fra start, når Fanø Færgen fragter løbere og hjæpere over til Fanø. FÆRGEN sikrer også, at Fanø Marathon får hjælpebiler til øen. Vi er utrolig glade for opbakningen, og vi glæder os til det videre samarbejde. Tusind tak. 

Fanø Laks som sponsor

Den 4. juli fik Fanø Marathon Fanø Laks som sponsor. Det er en aftale som vi er rigtig glade for, idet det giver os mulighed for, at give jer "et bid af Fanø". Fanø Laks er virkelig en delikatesse som smelter på tungen, og vi er glade for, at I nu får chancen for en smagsprøve, hvilket har været ét af vores største ønsker. Laksen forarbejdes efter Henning Rasmussens helt egen opskrift. En opskrift han har udviklet gennem mere end tre årtier. Henning Rasmussen ejede og drev Fanø Fisk i perioden fra 1969 til 1986, hvorefter han solgte sin forretning for at bruge kræfter på andre aktiviteter. Men gennem årene er interessen for den specielle, originale Fanø Laks vokset. Og aktiviterne er intensiveret fra at være et røgeri på hobby-basis til den professionelle virksomhed det er i dag. 


En inspiration for alle

Der er en pænt antal kvinder tilmeldt Fanø Marathon 2015, og derfor fik vi ideen til at gøre noget specielt for dem og for os alle ved at invitere Annette Fredskov, som ikke alene inspirerer til løb, men i den grad også til at "leve livet fuldt ud" på trods af de bump vi møder undervejs. Vi var desværre for sent ude, men sådan er det med gode ideer - de kommer, når de kommer. Men Annette skriver og det er selvfølgelig med hendes tilladelse, at vi citerer følgende: "Kære Kira. Mange tak for invitationen til Fanø Marathon. Det lyder rigtig godt, og jeg er vild med jeres koncept. Jeg kan desværre ikke den 12. september, da jeg allerede har sagt ja til et andet arrangement...Jeg har skrevet datoen ned, og hvis det kan lade sig gøre til næste år i forhold til familiens kalender, så kommer jeg. Bedste hilsner Annette". 

Annette Fredskov fik i 2009 diagnosen sklerose – et spark i røven, som hun selv kalder det. Beskeden om at hun skulle passe på med løbetræningen og at hun ikke måtte løbe langt provokerede hende til at sætte mål om at løbe sit første maraton i oktober 2010. Det blev kærlighed ved første skridt.

http://www.annettefredskov.dk/maratonkvinden/

Girlpower

1/3 af alle tilmeldte løbere er kvinder! Der bliver talt om det i løbekredsene, at det er mange. Om det er mange, kan man selv vurdere, men der er vist noget om det, og det er vi rigtige glade for, og derfor denne hilsen til kvinderne. Vi glæder os til at se jer, og vi er sikre på, at I repræsenterer ægte girl power ligesom Annette Fredskov. 

Fra projektledelse til Fanø Marathon 2015

I september 2014 havde jeg, Kira, tilmeldt mig projektledelse som led i min lederuddannelse og jeg ønskede, at tage udgangspunkt i noget helt neutralt. Da Åbenraa løbeklub i de sidste 2 år har presset på, på den gode måde, for at få os til at lave et marathon på Fanø, så var tiden inden til aktion. Vi kunne ikke længere holde os til snakken. Jeg lavede derfor en projektplan for Fanø Marathon. Selv min superdygtige underviser Palle Mørkøre, som bl.a. er Fighter Pilot (tjek selv hans CV) måtte undersøge i sit bagland om ét marathon var et lovligt emne. Det blev godkendt som et relevant erhverv. Og nu holder vi som sagt Fanø Marathon 2015 med æren i behold. Har valgt at fortælle baggrunden, da mange synes det er lidt sjovt.